Uddannelsessystemet i Island

Uddannelsessystemets grundlag

Et fundamentalt princip med hensyn til uddannelse i Island er, at alle skal have lige muligheder for at opnå uddannelse, uafhængigt af køn, økonomisk status, bosættelse, religion, eventuelt handicap og kulturel eller social baggrund.

Uddannelse er i Island per tradition en offentlig service og der er meget få private institutioner i skolesystemet. Næsten alle private skoler modtager offentlig støtte.

I børnehaven får børnene undervisning og støtte til deres alsidige udvikling som forberedelse til grundskolen og livet selv. På børnehaveniveauet indtager leg en central plads i pædagogikken.

Hovedformålet med skolepligten er at forberede eleverne til at leve og arbejde i et demokratisk samfund, der er under stadig udvikling. Skolens organisation og virksomhed skal derfor baseres på tolerance, et kristent livssyn og demokratisk samvirke.

Enhver, der har afsluttet den obligatoriske skolegang eller er fyldt atten år, har ret til at påbegynde et uddannelsesforløb. Det skal tilstræbes at give eleverne mulighed for valg mellem emner og undervisningformer i overensstemmelse med deres behov og ønsker. De primære mål med ungdomsuddannelserne er at forberede eleverne til at leve og arbejde i et demokratisk samfund ved at give dem passende muligheder for at uddanne og udvikle sig individuelt og at forberede dem på beskæftigelse via en specialuddannelse, der fører til professionelle kvalifikationer eller videre studier.

Universiteterne har ansvaret for at drive forskning og tilbyde højere uddannelse inden for diverse fag som foreskrevet i lovgivningen om hver enkelt institution.

Hovedformålet med voksenuddannelserne er at give voksne lige muligheder uden hensyn til bopæl, alder, køn, beskæftigelse eller tidligere uddannelse.

Livslang læring er et globalt koncept, der dækker al uddannelse i en persons liv. Vigtige elementer i livslang læring er alle typer af kort- eller langsigtede videregående studier, tillægsstudier og hobbyrelaterede studier.

Ansvarsfordeling

Det islandske parlament, Altinget, er i lovmæssig og politisk henseende ansvarligt for uddannelsessystemet. Altinget opstiller de grundlæggende mål og administrative rammer. Al uddannelse hører under Ministeriet for Undervisning, Forskning og Kultur med undtagelse af nogle få specialskoler.

Der er sket en omfattende decentralisering af uddannelsessystemet, både med hensyn til ansvar og beslutninger. Det er et led i den generelle tendens i det islandske samfund. Kommuner og landkommuner har ansvaret for driften af børnehaver og grundskoler. På den anden side driver staten skoler på ungdomstrinet og skoler på højere uddannelsesniveauer.

Central administration

Ministeriet for Undervisning, Forskning og Kultur udgiver hovedlæseplaner for grundskolen og uddannelser på ungdomstrinet. Disse hovedlæseplaner skal både tilvejebringe de udførlige mål, der er nødvendige for at kunne håndhæve loven, og tilbyde vejledning i hvorledes læseplanen skal gennemføres i praksis. Ministeriet udgiver endvidere et pædagogisk program for børnehaven, der tilkendegiver de mål, som børnehaver skal stræbe mod, og beskriver de grundlæggende midler og holdninger, der angår undervisningen af mindre børn.

Statens Central for undervisningsmidler (under ministeriets øverste ledelse) udvikler og udgiver læremidler til grundskolen og uddeler dem gratis til skolerne.

Pædagogisk Institut er et selvstændigt institut, der er finansieret af staten via Ministeriet for Undervisning, Forskning og Kultur. Institutionen er ansvarlig for organisering og afholdelse samt evaluering af landsdækkende standardiserede prøver og for sammenlignende analyse af uddannelsessystemet via deltagelse i internationale undersøgelser.

Skolestyrelsen for skoler på ungdomstrinet udpeges af ministeren. Tre medlemmer af fem i skolestyrelsen for hver enkelt skole på ungdomstrinet er repræsentanter for ministeriet, de andre kommer fra vedkommende kommune. Repræsentanter for lærere og elever er observatører i skolestyrelsen uden stemmeret. Rektor deltager i skolestyrelsens møder som medlem uden stemmeret og er styrelsens administrerende direktør. Skolestyrelsen fastlægger betoningerne i skolens akviteter og er blandt andet ansvarlig for skolens årlige handlingsplan og budget.

I lovmæssig henseende er hver enkelt højere uddannelsesinstitution ansvarlig direkte over for Ministeriet for Undervisning. I de statsdrevne institutioner udpeger ministeren to repræsentanter til konsistoriet i hver institution. Andre medlemmer af konsistoriet kommer fra institutionen, og omfatter repræsentanter for både lærere og studerende.

Lokal administration

Kommuner og landkommuner har ansvaret for hele driften af børnehaver og grundskoler. Bortset fra at være repræsenteret i bestyrelserne for skoler på ungdomstrinet, har kommunale myndigheder intet administrativt ansvar for ungdomstrinet eller højere uddannelsestrin.

Arbejdet i børnehaverne styres af et børnehaveudvalg, der fører tilsyn med børnehaveanliggender i den pågældende kommune.

Et skolenævn har ansvaret for grundskolens anliggender i hver enkelt kommune. Skolenævnet skal sikre, at alle børn i området i skolepligtig alder får undervisning i henhold til loven. Kommuner og landkommuner er ansvarlige for at tilbyde skoler pædagogisk service, såsom vejledning i specialundervisning, skolepsykologer, etc.

Repræsentanter for forældre og ledere af børnehaver og grundskoler har almindeligvis ret til at deltage i vedkommende skolenævns møder som observatører.

Rådgivende udvalg

I henhold til grundskoleloven skal hver grundskole have et forældreråd bestående af tre repræsentanter for forældre.

I de fleste børnehaver er der forældreforeninger, men de har ikke direkte indflydelse på administrationen af skolen.

I henhold til Loven om skoler på ungdomstrinet skal en samarbejdskomité vedrørende erhvervsrettet uddannelse på ungdomstrinet, bestående af 18 personer, være forum for omfattende strategisk tilrettelæggelse vedrørende erhvervsrettet uddannelse og skal være rådgivende vedrørende udstedelse af fælles regler vedrørende erhvervsrettet uddannelse. Den udpeges af undervisningsministeren, som også udpeger fagråd for enkelte brancher eller branchegrupper. Fagrådene skal fastsætte de pågældende erhvervs behov med hensyn til medarbejderes viden og kompetence og fastlægge målene for de enkelte kurser. Fagrådene skal ligeledes stille forslag vedrørende den erhvervsfaglige uddannelses struktur og retningslinier for uddannelserne i særlige fag, der vedrører det pågældende erhverv.

Bestyrelser for skoler på ungdomstrinet har tilladelse til at etablere et eller flere rådgivende udvalg for at understøtte det bedst mulige samarbejde mellem den pågældende skole og de lokale erhverv.

Forholdet mellem institutioner på højere uddannelsesniveau, arbejdsmarkedets parter og arbejdsmarkedet varierer. Nogle institutioner etablerer regelmæssigt udviklingskomitéer med repræsentanter fra den offentlige sektor og industrien. Via forskningsinstitutioner og forbindelseskontorer stræber universiteter også efter at styrke deres bånd til eksterne parter, f.eks. industrien.

Informations- og kommunikationsteknologi inden for uddannelse

Undervisningsministeriets projektplan for e-læring 2001-2003 anbefaler, at informationsteknologien anvendes til gavn for uddannelse og kultur for at skabe et forspring for den islandske nation i fremtidens økonomi.

Ministeriets fremtidsvision indebærer udnyttelse af Internettet som et informationsmiddel for skoler. Der skal der på målrettet vis tilbydes undervisningsmateriale og etableres kommunikation mellem studerende, lærere, skoleledere, forældre, medarbejdere og øvrige med tilknytning til uddannelse. Visionen indebærer, at traditionelle undervisningsmetoder udvikles til hvad man kan kalde distribueret undervisning, hvor de studerende læser ved skoler med distribueret undervisning.

Som en forlængelse af ministeriets politik inden for informationsteknologi har man bestræbt sig på en styrkelse af forudsætningerne for anvendelse af teknologien inden for undervisning. Nu har man åbnet Uddannelsessystemets gateway menntagatt.is, med information om de væsenligste emner inden for uddannelse og informationsteknologi, der skal udvikles og understøttes af ministeriet.

Evaluering og tilsyn

I henhold til love og bekendtgørelser om børnehaver, har Undervisningsministeriet ansvaret for at der føres et omfattende tilsyn med børnehaverne, d.v.s. deres generelle pædagogiske status i henhold til de nationale målsætninger og børnehavernes egne pædagogiske planer.

Den nuværende lov om grundskolen og ungdomsuddannelser foreskriver, at alle grundskoler og skoler på ungdomstrinet skal indføre metoder til evaluering af skolearbejdet, inklusive pædagogisk og administrativ praksis, intern kommunikation og eksterne forbindelser. Ministeriet for Undervisning, Forskning og Kultur skal hvert femte år foretage en vurdering af de evalueringsmetoder skolerne benytter i denne henseende.

Ministeriet er ansvarligt for evaluering af grundskolerne og skolerne på ungdomstrinet samt aktiviteten dér, for at sikre, at undervisningen opfylder lovens og læseplanens forskrifter.

Ifølge Universitetsloven, blev der udstedt en bekendtgørelse i 1999 vedrørende kvalitetskontrol af undervisningen på universiteter med henblik på etablering af et formelt internt kvalitetskontrolsystem. Ministeriet tager initiativet til at gennemføre ekstern evaluering af højere uddannelsesforløb eller -institutioner og er ansvarligt for anerkendelse af nye grader.

Finansiering

Kommunerne betaler bygningen og driften af børnehaver og grundskoler. Forældre betaler afgifter for deres børn i børnehaven. Undervisningen i grundskolen, inklusive lærebøger og materialer, er gratis. Staten betaler for alle undervisningsmidler i grundskolen.

Driftsomkostningerne ved skoler på ungdomstrinet betales af staten. Byggeomkostninger og etableringsomkostninger vedrørende inventar deles af stat og kommune med henholdsvis 60% og 40%. Ungdomsuddannelser er gratis, men eleverne betaler et optagelsesgebyr og må selv købe deres lærebøger. I erhvervsuddannelserne betaler de studerende en materialeafgift.

Universiteterne og andre højere læreanstalter modtager årligt bevillinger på finansloven, som de selv administrerer. Statslige institutioner på det højere uddannelsesniveau opkræver et immatrikulationsgebyr. Private institutioner opkræver skoleafgifter. Undervisning i statslige institutioner inden for højere uddannelse betragtes som værende gratis for de studerende, der ligeledes har adgang til lån fra Den Islandske Uddannelsesfond.